Grauballemanden bruger en smartphone

I 2017 har DR særligt fokus på danmarkshistorien. Det betyder at der selvfølgelig også er flere satiriske videoer i den forbindelse.

Hvad ville Grauballemanden have lavet hvis han havde haft en mobiltelefon i år 290 før vor tidsregning?

Når videoen er slut, kommer der link til flere videoer hvor historiske personer bruger mobiltelefonen.

Udgivet i Video | Tagget , , | Skriv en kommentar

Sådan dulmer du børns store følelser uden en masse snak

Sakset fra Nordic parenting 17. marts 2017 skrevet at Sofie Münster
Artiklen er henvendt til forældre til mindre børn. Men vi møde elever i vores skolehverdag, som også kan opleve at følelserne stikker helt af. Her giver artiklen nogle gode brugbare råd.

Børn oplever store følelser. De bliver enormt begejstrede, fjollede og glade – og omvendt også meget kede af det, vrede og aggressive. Og nogle gange kan de nærmest gå fra det ene yderpunkt til det andet på et splitsekund. Alting var lige så hyggeligt og pludselig står man der, midt i en konflikt, og ens barn opfører sig som om 3. verdenskrig er brudt ud. Men hvorfor oplever børn disse udsving – og hvad er den bedste hjælp?

Derfor har dit barn mange følelser

Der er én simpel grund til, at børn har mange følelsesmæssige udsving, og det er, at deres hjerner er helt anderledes end voksnes. De centre af hjernen, som skal hjælpe dem med at regulere følelserne, er slet ikke udviklede, og de har ikke sproget til at kunne kommunikere, hvordan de har det. Derfor kan børn ikke altid stoppe sig selv, før de når at slå, råbe eller skrige. Og nogle gange stikker det helt af i modsatte retning, hvor de bliver enormt overstadige og slet ikke kan styre deres egen energi.

Disse store følelser er naturlige, men de er også svære. Både for voksne og børn.

Som forældre oplever vi, at de er årsagen til mange konflikter. Eksempelvis når ens fireårige i overdreven begejstring farer rundt på møblerne eller omvendt vredt og stædigt nægter at gå selv.

Og for børnene er det måske endda endnu værre. De oplever følelserne så stærkt, at de faktisk føler, at der er noget på spil, når deres rugbrødsmad ikke er skåret ud i trekanter eller når man er nødt til at tage hjem fra legepladsen midt i en sjov leg.

Børns store følelser er et omdrejningspunkt for forældres opdragelse. Børn har nemlig brug for hjælp til at lære at styre de af dem, der fører til dårlig eller uhensigtsmæssig adfærd. De skal med tiden lære at tænke ting som “ja, jeg føler mig meget træt i benene, og jeg har ikke lyst til at gå, men nu gør jeg det alligevel, for det skal man, når man skal hjem fra børnehave”.

Det er denne mekanik, der er på spil, når børn styrer sig selv: De mærker, hvordan de har det, men er også i stand til at forholde sig til det – og ikke bare reagere på det. Og det er nøglen til, at børn over tid kan vænne sig til at handle i overenstemmelse med nogle værdier (hvordan taler man til andre, hvordan man er man en god ven, hvordan tager man ansvar osv.) i stedet for kun at være styrede af deres impuls til at reagere.

Men det er ikke noget, der kommer af sig selv.

Det er noget børn har brug for deres forældres hjælp til at lære – ofte ikke gennem lange processer og en masse snak, men ved at vi håndterer deres reaktioner på samme klare, rolige og konstruktive måde hver gang følelserne stikker lidt af. Til det kan du bruge disse tre skridt:

1. Børn kan ikke berolige sig selv – så lad være med at “ignorere” dem eller straffe dem

Nogle gange kan det måske være fristende at tænke, at man skal “ignorere” børnenes reaktioner, så de lærer, at de ikke får opmærksomhed, når de opfører sig dårligt. Men at lade børn være alene, lærer dem ingenting. De sætter sig ikke ned og tænker over, hvad de har gjort forkert eller hvordan de skal opføre sig anderledes næste gang. Så avancerede er deres hjerner slet ikke.

Meld dig derfor altid på banen i det øjeblik følelserne udløses. Vær rolig, bring dig selv i øjenhøjde og tilbyd dit barn knus og omsorg. Lad være med at sige noget i begyndelsen.

Er dit barn afvisende, så sæt dig roligt ved siden af og vent. Det er ikke børnene, men os voksne, der skal bestemme over situationen, så lad være med at gå, selvom dit barn siger det. Dette overrasker måske nogen, men det er vigtigt, at vi står fast på, hvordan vi mener konflikter skal håndteres – og det løser jo ingenting at bede folk om at gå. Gør børnene det overfor kammerater, kan det gøre dem kede af det. Børnene har derfor brug for at se, at vi som voksne tør holde fast i det, vi tror på er rigtigt.

2. Giv børnene de ord, de ikke selv har

Når børn oplever store følelser, er tingene meget svære at overskue, og derfor kan dialog ofte være mere forvirrende en gavnligt.

Stil derfor aldrig et grædende eller vredt barn spørgsmål som “hvorfor vil du ikke det?, “hvad sker der med dig? eller “hvad skal der til for, at du bliver glad igen?”. Det er ret umuligt at svare på, når man er 3 år, oppe at køre og i forvejen ikke har verdens mest veludviklede sprog. Det er langt mere beroligende at mærke, at man har en mor/far ved sin side, som kan fortælle en, hvad der sker med en:

“Det er da også rigtig frustrerende”, “det kan man godt blive ked af”, “det var da også en sjov leg”, “det er da også irriterende, når man ikke kan finde sine ting” osv.

Hvis dit barn er grænseoverskridende (fx råber eller slår) over for dig, så virker det stadig rigtig godt at sætte ord på, men her kan det være en fordel at sige det lidt mere fast: “Jeg ved, at du vred, men det er ikke i orden at slå”.

Umiddelbart skulle man måske tro, at det at sætte ord på følelserne forstærker dem, men det modsatte gør sig som oftest gældende: Når børn får ord for det, de oplever, føler de, at der er nogen, som forstår og anerkender det, der sker inde i dem. Det føles typisk enormt trygt.

3. Kommuniker grænserne “klogt”

Nogle gange er det ikke ord, men forståelse, som virker bedst, så her får du derfor et fantastisk tip til at vise forståelse UDEN at gå på kompromis med grænserne.

Sætter vi os lidt i børnenes sted, kan vi jo ofte godt forstå, hvorfor de er vrede eller skuffede, men vi ender med at sende det modsatte signal, fordi vi kommer med logiske forklaringer på, hvorfor børnene ikke kan få det, de gerne vil have. Vi siger ting som “vi har ikke tid i dag”, “vi skal ikke have slik i dag” eller “der er ikke flere figenstænger.”

Men det virker typisk bedre, hvis vi i stedet giver børnene deres ønsker i “fantasi”: “Jeg ville ønske vi havde mere tid, så vi kunne nå det”, “jeg ville også ønske, at det var fredag, så vi kunne få slik” eller “jeg ville ønske, at jeg kunne trylle nogle flere figenstænger frem.”

På denne måde holder vi nemlig fast i vores grænse, men uden at børnene oplever, at vi ikke forstår dem. Denne form for forståelse kan være nok til, at børn føler, at virkeligheden er lidt nemmere at bære, og det hjælper dem med at håndtere de store følelser.

Link til den originale artikel: http://nordicparenting.dk/2017/03/17/saadan-dulmer-du-boerns-store-foelelser-uden-masse-snak-proces/

 

Udgivet i Inspiration | Tagget | Skriv en kommentar

Verdens befolkningstal

Det sker jævnligt at eleverne spørger “hvor mange mennesker er der i verden?”,  “hvor mange gamle mennesker er der?” og den slags. På siden Poodwaddle.com kan man finde svar. Siden har et verdensur, hvor man kan finde mange forskellige oplysninger. F.eks. kan man finde ud af hvor gammel man kan forvente at blive. Der er meget stor forskel alt efter om man er født i Danmark eller Angola.

Desværre indeholder siden en del reklamer, men det er meget tydeligt hvad der er reklame. Så det er trods alt til at overskue hvad der er hvad. Siden er på engelsk.

Link til siden: http://www.poodwaddle.com/Stats/

Udgivet i Gratis programmer | Tagget , , | Skriv en kommentar

Rejs i historien

DR sætter i 2017 fokus på danmarkshistorien. Bl.a. bliver den spændende og delvis dramatiserede danmarkshistorie vist hver søndag på DR1.

En del af denne satsning er den interaktive side “Rejs i historien”. Her kan se og undersøge danmarkshistorien fra 13.000 fvt til i dag. Det vil være oplagt at gøre i fællesskab på smartboardet.

Link til Rejs i historien: http://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/rejsihistorien

Udgivet i Øvrige fag | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ordtavlen

Jesper Sehested Jensen er ordblind. Det har han valgt ikke skal stoppe ham. Han har lavet både en hjemmeside og en blog med navnet “Et liv som ordblind”.
Som en del af dette kæmpe arbejde, har han lavet en hjemmeside der heddet Ordtavlen. Her er der masser af information om over 100 forskellige hjælpemidler til ordblinde.
Som introduktion til siden er lavet en lille YouTube video.

Link til Ordtavlen: https://etlivsomordblind.dk/ordtavlen-om-hjaelpemidler/

Udgivet i App | Tagget , , | Skriv en kommentar

Du kan træne dig til superhukommelse på få uger

I sidste uge havde jeg et indlæg om hvorfor vi ikke kan huske det vi lærte i skolen.
I dag har jeg et indlæg om hvordan man trods alt bliver bedre til at huske.

Se indlægget fra sidste uge her: http://www.guganne.dk/2017/03/29/hvorfor-kan-vi-ikke-huske-det-vi-laerte-i-skolen/

Sakset fra Videnskab.dk den 8. marts 2017.
Skrevet af Mads Moltsen, journalist

Med ganske lidt træning kan man ændre hjernens kommunikationsmønstre og gøre hukommelsen mere end dobbelt så god, viser nyt studie.

Selvom vores evige adgang til internettet efterhånden synes at have overflødiggjort evnen til at huske ting, er det alligevel praktisk med en veludviklet hukommelse, når telefonen en sjælden gang er uden for rækkevidde.

Er man imidlertid en af dem, der har problemer med at huske alt fra indkøbslisten til den mundtlige eksamens pensum, kan man faktisk selv gøre noget ved det. Det viser et nyt studie, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Neuron.

Studiet beskriver et forsøg, hvor en gruppe personer med almindelig hukommelse har gennemført et træningsforløb for at se, om de kunne træne sig til superhukommelse.

  • Før træningen kunne deltagerne i gennemsnit huske 26 ord ud af en liste på i alt 72.
  • Efter 6 uger med 30 minutters daglig træning, kunne de i gennemsnit huske mere end det dobbelte antal, 62.
  • Og selv ved en ny test 4 træningsløse måneder efter forsøgets afslutning, kunne deltagerne huske 22 flere ord end ved udgangspunktet.

»Det viser, at god hukommelse ikke bare er et medfødt talent, men noget man selv kan træne frem og forfine,« siger studiets hovedforfatter Martin Dresler, lektor i neurovidenskab på det hollandske Radboud University Medical Centre.

I videoen i bunden af artiklen får du forklaret, hvordan du selv kan træne dig til superhukommelse.

Hukommelsesatleters hjerner er anderledes forbundet

Egentlig startede eksperimentet med, at forskerne ville undersøge, om såkaldte hukommelsesatleter, der har trænet deres hukommelse i årevis og deltager i huskekonkurrencer, har en anderledes hjerne end personer med en gennemsnitlig hukommelse.

Derfor skannede forskerne hjernerne på 23 af verdens bedste hukommelsesatleter og sammenlignede dem med skanninger af 23 personer med tilsvarende alder, sundhed og intelligens, men med almindelig hukommelse.

»Jeg havde en forventning om, at atleternes hjerner havde en anderledes struktur. Lidt ligesom at bodybuildere har usædvanligt store muskler,« siger Martin Dresler.

Men sådan var det ikke. I stedet fandt forskerne forskelle i hjernens kommunikationsmønstre. Det vil sige, hvordan hjernens regioner kommunikerer internt og med hinanden.

»Det interessante er, at forskellene ikke er medfødte. Vores hukommelsesatleter er ikke født med superhukommelse, men har alle trænet sig til den. For at undersøge, hvordan træning påvirker hjernen, besluttede vi os derfor for at træne en gruppe mennesker med gennemsnitlig hukommelse,« fortæller Martin Dresler.

Strategisk træning gav superhukommelse

Forskerne rekrutterede derfor 51 forsøgspersoner og inddelte dem i 3 grupper.

  1. Én gruppe trænede slet ikke.
  2. En anden gruppe trænede deres korttidshukommelse ved hjælp af en vendepilslignende øvelse.
  3. En tredje gruppe brugte den mere strategiske ‘locus-metode’. Mere om den om lidt.

Den sidste gruppe fik de bedste resultater, som beskrevet i starten af artiklen. Og skanninger viste, at kommunikationsmønstrene i deres hjerne var ændret, så de nu lignede hukommelsesatleternes hjerner.

Forsker: overraskende at seks ugers træning er nok

»Det er et spændende resultat,« siger professor Jakob Balslev Sørensen fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

»Det er overraskende, at man kan se ændringerne med hjerneskanninger. Det tyder på, at der er sket nogle ret markante ændringer. Man skulle ikke tro, at seks ugers træning er så indgribende, men det kan man altså se på skanningerne,« fortsætter han.

Hjerneskanningerne er af typen fMRI, som man bruger til at finde områder i hjernen, der er aktive, når vi foretager os noget bestemt – eksempelvis når vi forsøger at huske.

Skanningerne viser, at personer, der træner sin hukommelse, får en stærkere kommunikation i og mellem nogle bestemte netværk af hjernen, som er relateret til hukommelse.

Det gælder især to regioner:

  1. den mediale pandelap, som er aktiv, når vi relaterer ny viden til eksisterende viden
  2. den dorsolaterale pandelap, som er aktiv, når vi lagrer visuelle hukommelsesspor

Og det er præcis de mekanismer, der er i spil med hukommelsestræningen.

De gamle grækere benyttede husketeknikken

Locus-metoden, som deltagerne benyttede under træningen, er ikke en ny opfindelse. Faktisk er den meget gammel.

Når de gamle grækere skulle holde store taler, var det nødvendigt for dem at kunne huske lange passager uden et manuskript.

For at kunne det, gik de en tur i et velkendt område og koblede bestemte steder på ruten med nøgleord fra talen. Når de så holdt talen, fulgte de ruten mentalt, således at nøgleordene dukkede op, når de kom til de udvalgte steder (locus betyder lokation).

Det er nogenlunde den samme metode, hukommelsesatleterne bruger, når de skal huske lange sekvenser af tal og ord i en konkurrence. De kobler det, de skal huske (eksempelvis tal), til konkrete steder på en velkendt mental rute.

Hjernen er indrettet til at finde vej

Årsagen til metodens effektivitet skal findes i vores evolutionære fortid.

»Locus-metoden udnytter funktioner, som har været meget vigtige for os i vores fortid. Det var vigtigt, at vi kunne navigere og huske, hvor vi havde gemt vores mad og andre vigtige ting. Det var derimod ikke vigtigt at kunne huske lange sekvenser af tal og ord,« siger Martin Dresler.

Gennem naturlig selektion er vores hjerner derfor i dag fremragende til at navigere, men mindre god til at huske eksempelvis talrækker.

Med locus-metoden udnytter man imidlertid navigationsevnerne til at huske abstrakte ting.

Træning kan gå ud over andre evner

Locus-metoden kan altså forbedre hukommelsen, men formentlig ikke al slags hukommelse, mener Martin Dresler.

»Den er meget effektiv til udenadslære, fag som historie, medicin og matematik, men det kræver, at man bruger tid på at konstruere et hukommelsesspor, før man kan afkode det igen, og derfor er metoden ikke så brugbar i mere spontane situationer.«

Ifølge Jakob Balslev Sørensen er der også den risiko ved intens hukommelsestræning, at den kan gå ud over andre evner.

»Vores hjernekapacitet er begrænset af, hvor meget energi den har til rådighed. Hjernen bruger omkring 20 procent af al vores energi, og det er ikke muligt at øge den andel. Træner man hjernen meget op til at gøre nogen ting, må man derfor formode, at  der kan være andre ting, vi bliver dårligere til. Det er dog ikke klart, at det forholder sig sådan,« siger han.

Ældre og demente har gavn af hukommelsestræning

Det er ret usædvanligt, at forskere undersøger superhukommelse. Ofte handler hukommelsesforskning om at forstå, hvorfor menneskers hukommelser bliver værre med tiden. Og især om at forstå en sygdom som Alzheimers, der forårsager nervecellers død og er skyld i de fleste tilfælde af demens.

Studiet her giver ikke ny indsigt i nedbrydning af hukommelsen, men ifølge Martin Dresler har tidligere studier vist, at hukommelsestræning kan have en gavnlig effekt på personer, hvis hukommelse bliver værre på grund af alderdom eller demens.

»Studier har vist, at ældre mennesker og folk med demens kan få en bedre hukommelse ved at træne, men det er uklart, om træningen hjælper på et biologisk neuralt niveau,« siger han.

Kan måske ikke påvirke fremskreden demens

Jakob Balslev Sørensen er skeptisk over for hukommelsestræningens effekt på demens.

»Der er ingen tvivl om, at folk med dårlig hukommelse på grund af alder eller demens også kan træne deres hukommelse og klare sig bedre ud fra deres niveau. Jeg er dog skeptisk over for, om det kan påvirke en fremskridende demens,« siger professoren.

»Det er en langvarig sygdom, som langsomt dræber nervecellerne, og træning vil måske kunne forbedre evnen til at bruge de celler, man har tilbage, men jeg kan ikke forestille mig, at man kan bruge hukommelsestræning til at få nervecellerne til at overleve.«

Link til den originale artikel: http://videnskab.dk/krop-sundhed/du-kan-traene-dig-til-superhukommelse-paa-faa-uger

Udgivet i Inspiration | Tagget | Skriv en kommentar

Påske

I næste uge er det påskeferie. I den forbindelse skal eleverne selvfølgelig også vide hvorfor vi holder påske.
Denne video gennemgår påsken med lego figure. Teksten er på engelsk, men hvis man har snakket om påskens forløb, inden man viser eleverne videoen og undervejs enten fortæller historien eller oversætter teksten, er billederne med til at støtte elevernes hukommelse efterfølgende.

Udgivet i Video | Tagget , | Skriv en kommentar

Sjov med de 120 hyppigste ord

EMUEMU er en sand guldgrube af ideer og undervisningsmaterialer.
Men det er et sted hvor det kan være svært at finde rundt.

Når man skal lære at læse er det en fordel at kunne læse de 120 mest almindelige ord. Ordene kan læres på mange forskellige måder. På EMU er der mange ideer til hvordan det kan gøres. Der er både plader til at spille ludo med, læseopgaver på smartboardet, “kodeopgaver” samt computeropgaver hvor man skal finde de 120 ord i rim og remser.

Link til opgaver om de 120 hyppigste ord på EMU: http://www.emu.dk/modul/opgaver-til-de-120-hyppigste-ord-0

 

Udgivet i Dansk | Tagget , , | Skriv en kommentar

Historie forfalskning

Denne video er et eksempel på historie forfalskning. Her i 2017 er der nok nogle der vil kalde det fake news.
Men under alle omstændigheder er det en sød og overraskende reklame for udenlandstelefoni.

Udgivet i Video | Tagget , | Skriv en kommentar

Computerspil til engelskundervisningen

Det er svært at lærer et andet sprog. Men nogle gange skal man “snyde” eleverne til at tro de bare skal spille sjove spil på computeren, og så handler det i virkeligheden om at eleverne skal arbejder med det engelsk sprog. Jeg har oplevet at nogle elever er blevet så fanget af et  undervisningsspil, at de har spillet det hjemme.

Siden ESL games + er lavet til undervisning i engelsk som 2. sprog, og det er jo lige præcis det vi gør i Danmark.

Link til eslgamesplus.com:  http://www.eslgamesplus.com/

Der er selvfølgelig link på Gugannes symbaloo oversigt http://www.guganne.dk/2017/02/22/gratis-programmer-og-symbaloo/

Udgivet i Øvrige fag | Tagget , , , | Skriv en kommentar