Hvad er det vigtigste en elev har med sig fra folkeskolen?

Landsorganisationen Skole og forældres blad Skolebørn havde et temanummer om dannelse i folkeskolen i november 2015. 

Der var bl.a. en artikel hvor man spurgte fire fremtrædende personer med vidt forskellig baggrund hvad de mener er det vigtigst folkeskolen skal lærer eleverne.
Som det kan ses af artiklen, er der mange forskellige forventninger til folkeskolen.

Sakset fra http://www.skoleborn.dk/nov_2015/index.html

Kan vi ikke få idéer på vores egne og andres vegne om den verden vi lever i, er vi færdige og kan ligeså godt begynde at kede os.

Musiker, producer og debattør Thomas Blachman

At sanse den klare tanke

EEt ægte kreativt samfund ligger direkte i forlængelse af det samfund vi har i dag og muligheden for at syne og sanse dette skal starte i folkeskolen.

Idéer er lynnedslag renset for mellemregninger. Idéer er ethvert menneskes mulighed og gave, ikke kun den kreative klasse, men os alle sammen, som sammen skal danne en stor kreativ masse. Ingen skal tabes på gulvet og ikke have en idé om sig selv, når de forlader skolen. Derfor foreslåes et idégenererende fag 2 timer om ugen fra 1. -10. klasse, hvor der skal arbejdes med idékonceptualisering, skabelsesforløb og al form for radikal tænkning. Teknikker vi ellers kender fra design- og arkitektskoler og andre højere uddannelser, kan ligeså godt tages i brug tidligere.

Ubange skal vi lære børnene i dette fag at give sig ud i alle former for fejlslutninger og lære at lede efter en mindre banal rationalitet i det irrationelle grundstof. Dette ville være at vise børnene den tillid, der i sidste ende vil forme deres selvtillid, netop fordi de her igennem vil danne sig en egen idé om sig selv. En idé om et originalt´, enestående individ på lige fod med deres kammerater, i et fleksibelt antiautoritært samfund, der mere og mere skal blive deres. Et samfund hvor menneskers længsler stimuleres i menneskers idéer.

Vi er blevet små og bange og mangler som nation et menneskesyn, der hæver sig over det nedslåede korn. Vi mister flyvehøjden og den glæde det er at færdes i en verden af givere i stedet for fedterøve og utilfredse kopimaskiner. Alt det, der gør os bange for at fejle skal elimineres, som om vi skal lære at sanse det ny.

Det er folkeskolens ypperste opgave at stimulere og kultivere denne idégenereringsproces, så eleverne kommer ud af skolen, med klare idéer om hvem de er og hvad de vil. Folkeskolen skal være en kreativ uddannelse, for hvis vi ikke har en idé om, hvem vi er, hvem fanden er vi så? Hvis alt hvad vi siger, er sagt af andre, hvem fanden er det så, der taler?

Hjernen er dette lands guld i jorden, så lad os give mennesker den tid det tager at lære at holde på en skovl.

Dygtighed og livsduelighed

Nysgerrige unge, med større viden om at arbejde i virksomhed, kan bringe Danmark videre.

Direktør i Dansk Industri, DI

Karsten Dybvad

FFolkeskolen er det fælles grundlag, som eleverne skal bygge deres fremtid på. Derfor er det vigtigt, at eleverne fra folkeskolen tager gode redskaber og solid viden med sig videre i livet. Selvfølgelig skal alle elever kunne læse og regne, men folkeskolen skal også sørge for, at eleverne får lyst og mod til tilegne sig ny viden.

Vi skal anerkende skolens store opgave med at give de unge et kompas med på livets rejse. Man skal heller ikke undervurdere folkeskolens betydning for sammenhængskraften i det danske samfund. Det betyder også, at skolen har et meget stort ansvar for at sende livsduelige unge mennesker godt afsted.

Dygtige medarbejdere er den vigtigste ressource for DI’s medlemsvirksomheder, men når folkeskoleelever i dag forlader folkeskolen, har mange desværre en meget sparsom viden om, hvad det vil sige at arbejde i en virksomhed.

Jeg håber, at fremtidens folkeskole vil sende dygtige og nysgerrige unge videre i uddannelsessystemet, og at disse unge bliver rustet til og får lyst til at bruge deres færdigheder i virksomhederne til at bringe Danmark videre.

 

 

Samarbejde på tværs og
på trods

Iværksætter fra TV-programmet ’Løvens Hule’ Ilse Jacobsen

Man kan være nok så dygtig, have nok så mange gode idéer og kunne tale nok så mange sprog. Men hvis man ikke mestrer evnen til at samarbejde, så kommer man ikke særlig langt.

Alle situationer i livet, såvel privat, som arbejds- og erhvervsmæssigt vil placere de unge mennesker i situationer, hvor deres samarbejdsevner er essentielle for at skabe mening og kunne følge deres mål.

I samarbejdets kunst ligger evnen til at kunne være i dialog, at kunne tale og lytte. Her foruden skal de unge i særdeleshed være i stand til at omgås og samarbejde med alle typer af mennesker uanset social, kulturel og national baggrund – med og på trods af de personlige forskelligheder vi nu engang alle har med os. De skal kunne møde enhver med tolerance og respekt.

Vores grænser åbner sig mere og mere og mange vil komme til at være beskæftiget i erhverv, der krydser på tværs af grænser. Om man skal designe gummistøvler i Danmark, købe metervarer i Italien eller besøge messer i Japan, så er det meget vigtigt, at man kan omgåes alle samarbejdspartnere, uanset nationalitet og kulturelle vaner. Man skal kunne starte et samarbejde med respekt og samtidig være åben overfor de anderledes kommentarer, der måtte komme.

Jeg håber, at folkeskolen ruster eleverne til dette, b.la. fordi vores samhandel med andre lande altid vil være til stede. Vi er alle ambassadører for vores fædreland, og det er vigtigt, at vi har dette med i vores mindset.

 

Sociolog og fremtidsforsker

Birthe Linddal Jeppesen

Evnen til kritisk tænkning

At kunne læse, skrive og regne er en universel nødvendighed og uden sans for fællesskabet er man tabt i fremtiden. Men evnen til kritisk tænkning er demokratiets fundament og det er der, hvor man for alvor kan gøre verden til et bedre sted.

We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them’ citat Albert Einstein. Derfor er evnen til kritisk tænkning én af de vigtigste færdigheder, en elev skal have med sig fra folkeskolen.

Ethvert menneske er i stand til at tænke, men nogle siger, at kun en håndfuld er i stand til at tænke kritisk. Hvad er forskellen?

Tænkning er en mental proces som handler om at producere tanker. Kritisk tænkning er tænkning over disse tanker. Altså handler kritisk tænkning om evnen til at være refleksiv.

Med kritisk tænkning inddrages flere overvejelser, forudsætninger og detaljer før der rent faktisk udformes en tanke, idé eller udtalelse.  Det er et vigtigt fundament i den kritiske tænkning, at man tør stille de rigtige spørgsmål, og ikke bare tager konventioner og såkaldte sandheder for gode varer. Folk der evner kritisk tænkning, undersøger sagen nøje og benytter sig gerne af videnskab, forskning og faglighed fremfor personlige meninger og erfaringer.   Netop anerkendelsen af videnskab, samt ikke mindst evnen, og modet til at stille spørgsmål til den, underkende den og forkaste den, hvis den ikke holder, er kritisk tænkning, når det er bedst.

Kritisk tænkning kan også anses som en holdning til livet, en proces under konstant udvikling gennem aktiv praksis.

Kritisk tænkning er vigtig i folkeskolen fordi, det er gennem læring og accept af kritisk tænkning, at eleverne kan udvikle evnerne til med åbent sind at stille spørgsmålstegn, i stedet for at tage kendsgerninger for givet. Samtidig er det her, at de lærer at respektere, at andre mennesker gør det samme.    Kritisk tænkning udvikler elevernes evne til klart at kunne give udtryk for deres holdninger og argumenter med alle dets styrker og svagheder. Dette styrker evnen til at være i dialog og fremmer demokratiet. Det er gennem kritisk tænkning at man bliver klogere og forstår.

Link til der originale artikel: http://www.skoleborn.dk/nov_2015/11-kompetencer-til-fremtiden.html

Dette indlæg blev udgivet i Inspiration og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.