Elektronista er et radioprogram om bl.a. gadgets, digitalt trends og sociale medier.
Elektronista bliver sendt på radio247 søndag kl. 17.00 – 18.00. På det tidspunkt har jeg normalt ikke tid til at lytte til radio. Så er det jo heldigt at programmet kan hentes som podcast.
Podcast #217 (fra 17/8) handler dels om vores børn og de sociale medier dels om den kinesiske schweizerkniv, app’en Wechat.
Elektronista skriver selv om første halvdel af programmet:
Historierne lander hele tiden i medierne. Børn som har haft ubehagelige oplevelser på nettet. Unge som har delt billeder af hinanden uden samtykke. Dit barn er på snapchat, Instagram, facebook og sikkert mange flere online communities, du aldrig har hørt om. Mange forældre ved ikke, hvordan de skal tale med deres børn om livet på de sociale medier. Computeren, tablet’en og mobiltelefonen giver barnet adgang til hele verden. Men også verden adgang til barnet. Og hvad gør vi så som forældre for at beskytte de små og samtidig ruste dem til det til tider hårde liv på nettet?
Link til podcast #217 herunder.