Miniklubskole.dk indeholder både opgaver i dansk og engelsk.
Spillet starter af sig selv og er både nemt og hurtigt at komme i gang med.
Man skal ikke lade sig afskrække af at opgaverne hedder for 4-7 år. Der er en del at arbejde med for elever, som så småt er i gang med at lære at læse.
Siden skriver selv om miniklubskole:
Det faglige indhold
Miniklub Skole indeholder fonologiske opgaver, som skaber forudsætningerne for at lære at læse og skrive. I spillet arbejdes der med tegngenkendelse, opmærksomhed på forskellen mellem vokaler og konsonanter, store og små bogstaver, alfabetet, rim og stavelser.
Alle opgaver i Miniklub Skole er udviklet i samarbejde med pædagoger og Nationalt Videncenter for Læsning. Spillet er udviklet af Divine ApS med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Sjove danskopgaver for 4-7 årige
Miniklub Skole er et læringsspil af høj kvalitet med dansk tale, som forbinder seriøs læring med leg. Spillet er fyldt med fantasifulde danskopgaver – udviklet i samarbejde med pædagoger og Nationalt Videncenter for Læsning. Miniklub fungerer godt som supplement til undervisningen i skolen.
Nye engelskopgaver i version 2.0!
Der er kommet en ny engelsk bobbel i spillet, som indeholder fem sjove engelskopgaver med 3 sværhedsgrader. Alle opgaverne benytter billeder og når eleven trykker sig rundt i opgaverne siger den nye sjove figur, Kaptajn Hvalros, de engelske ord. I enkelte opgaver skrives ordene med bogstaver og det rigtige billede skal vælges.
Link til miniklubskole.dk: http://www.miniklubskole.dk/