Matematikfessor

matematikfessorEn undervisningsportal som Matematikfessor har masser af smart funktioner, som umiddelbart kan være besværlige at finde rundt i.
Heldigvis har Matematikfessor  lavet en del webinare, som gennemgår forskellige funktioner i portalen.
Et webinar kunne også omtales som en videogennemgang af et specifikt punkt i et givent program.
Matematikfessor er en af de portaler vi har gennem de kommunale licenser.

Matematikfessor skriver selv om deres weminarer:

Fessors webinarer er til dig, der gerne vil lære noget om MatematikFessors mange faciliteter, når og hvor det passer dig. Få styr på tingene i dit eget tempo – på 2, 10 eller 30 minutter.
Nogle webinarer går dybt ned i et enkelt emne, andre går bredere ud og dækker flere faciliteter. Nogle webinarer er på en halv times tid, andre er ultrakorte. Mini-webinarerne forklarer på 2 til 10 minutter en enkelt facilitet – GeometriFessor, Årsplan, Læs-Tænk-Regn.
Er du ny bruger?
Er du ny bruger, og vil du gerne lære portalens mange faciliteter at kende i dit eget tempo, og når det passer dig, så er Kom godt i gang-webinaret måske en god idé at se – og gense.
Allerede aktiv bruger?
Er du allerede aktiv bruger, har du måske lyst til at udfordre dig selv og blive SuperBruger? På en halv time kommer du endnu et spadestik dybere ned i de mange funktioner og muligheder.
Mod på de mere avancerede faciliteter?
Hvis ja, så se og hør webinaret Planlægning og statistik. På en halv time får du vist, hvordan du kan planlægge din undervisning måneder frem – med og uden brug af årsplanen. Du lærer desuden at føre statistik over dine elevers besvarelser og fremskridt samt at trække elevstatistikker. Sitets avancerede statistikker gør det nemt for dig at målrette din undervisning, og så er statistikkerne også gode at bruge i skole/hjem-samarbejdet.

Vi glæder os til kun at være få minutter fra at hjælpe dig længere ud i hjørnerne af MatematikFessor, så du får endnu mere glæde af sitets mange faciliteter og funktioner.

Webinar

 

Dette indlæg blev udgivet i Matematik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.