Clio Online har lavet en blog hvor den ene lærer deler digitale tips med andre lærere.
Her er gode ideer, som lige er til at bruge i undervisningen.
De skriver selv om bloggen:
Om Lærerbloggen
Fra lærer til lærer
For os er det vigtigt, at bloggens indlæg er skrevet af lærere. Det er nemlig jer, der står med fingrene nede i undervisningen hver dag og ligger inde med en guldgrube af gode tricks. Det er altså dig og dine kollegaer, der skriver indlæggene – vi formidler blot jeres gode digitale budskaber her på bloggen.
Konkrete og køreklare tips
Vores eget overskudslager af digitale tips er ved at revne, og sammen med dine og resten af lærerstabens gode erfaringer skal bloggen tjene som en inspirationskilde i din hverdag.
Du vil ikke finde fagpolitiske diskussioner eller højtravende filosofiske idéer for folkeskolen. Her handler det om konkrete og køreklare tips til brug af alverdens digitale tjenester – lige til at overføre til din egen undervisning.
Vi håber, at du vil lade dig inspirere, at du vil bidrage med dine egne erfaringer, og at du vil få gavn af alle de gode idéer, du finder her på bloggen.
/Clio Online
Link til lærerbloggen: http://laererbloggen.dk/