Foredrag: Angst hos børn

Biblioteket i Guldborgsund kommune afholder mange arrangementer. Her i blandt en del foredrag.

Onsdag den 8. marts kl. 19.00 er der et gratis foredrag med titlen: Angst hos børn.
De to foredragsholdere er Charlotte Bregendahl fra Projekt “Skole for mig” og familieterapeut Dorthe Jensen.
Foredraget er i salen på Hovedbiblioteket i  Nykøbing F. Salen er ikke i det der normalt bliver opfattet som Biblioteket, men lige bag ved på adressen Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing Falster.

Guldborgsundbibliotekerne skriver følgende om foredraget, i deres program for foråret 2017.

Gratis, men du skal have et deltagernummer for at deltage. Du får deltagernummer til dette arrangement på en af følgende måder: Ring til PsykInfo: Tlf. 7025 0260, skriv en mail til: psykinfo@regionsjaelland.dk eller SMS til  PsykInfo: Tlf. 2178 3833

Angst er en normal følelse, som støtter os i at undgå farer eller som gør, at vi kan yde vores bedste i pressede situationer. Korte perioder med angst er almindelige hos børn og kan opleves forskelligt alt efter barnets alder.

Nogle børn er ængstelige – enten i perioder eller generelt, mens andre børn lider af en angst, der er både langvarig og så alvorlig, at den præger barnets livsglæde eller hæmmer barnets daglige aktiviteter og skolegang. Både det ængstelige barn og barnet, der lider af alvorlig og langvarig angst, har brug for, at de voksne i barnets hverdag tilegner sig viden og handler, så de kan støtte og hjælpe barnet.

Arrangementet sætter fokus på, hvad de voksne omkring barnet kan støtte med i hjemmet, i fritiden og i skolen og giver viden omkring børn med angst.

PROGRAM: ”Skolegang og skoleliv når elever rammes af psykisk sygdom/ angst”  v. Charlotte Bredahl Jacobsen, projektleder, Skole for mig

”Angst hos børn og unge – hvordan kan vi forstå det og hvad kan vi gøre?” v. Dorte Jensen, privatpraktiserende familieterapeut, familierådgiver og supervisor.

Arrangementet er for alle, større børn er også velkomne.

Arrangeret i samarbejde med PsykInfo og Guldborgsundbibliotekerne.

Link til Guldborgsundbibliotekernes program for foråret 2017: https://guldbib.dk/nyheder/nye-tilbud/nyt-spaendende-program-foraaret-2017
Måske er der andet spændende, lige for dig.

Dette indlæg blev udgivet i Inspiration og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.