IT-vejlederens lov §1

Når nogen komme til mig med problemer med enten deres PC eller iPad, svarer jeg meget ofte “Du skal genstarte maskinen”. Det er det jeg kalder IT-vejlederens lov § 1. Derfor blev jeg så glad, da jeg lige før påske fik en reklame fra Fibia, som bruger masser af plads til, hvorfor genstart er så vigtig. Artiklen handler om genstart at tv-bokse, men argumenterne og metoden gælder også for iPad, mobil eller computer. For øvrigt er det en god ide at genstarte alt elektronik, incl wi-fi, router osv, en gang om ugen.

Sakset fra Fibia 7/4 2017

Et særdeles brugt råd når teknikken driller hedder genstart. Det kan virke som en rød klud på dig, der er klar til at kyle computeren ud gennem vinduet. Før du går ud af dit gode skind, kan du her blive klogere på, hvad genstart egentligt gør godt for.

Derfor skal du genstarte

  • Når elektronisk udstyr har stået tændt i lang tid, kan det give nedsat funktionalitet, fx langsomt internet og pixelering på en tv-boks
  • Elektronikken vil blive ”opfrisket” og i lang de fleste tilfælde fungere korrekt igen
  • Udstyret vil søge efter opdateringer

”Genstart er en virkelig nem og effektiv måde at afhjælpe pixeleringer på fjernsynet, når man har TV-boks og langsomme internetforbindelser”, siger teknisk kundekonsulent i Fibia, Per Hoelgaard.

”Når en kunde ringer ind til Teknisk Support med en drilsk forbindelse, tjekker vi altid som det første, hvornår kunden sidst har genstartet udstyret. Er det lang tid siden, starter vi altid med genstart, og i 80% af tilfældene løser det problemet”, fortæller Per.

Sådan genstarter du

  • Sluk for al strøm til udstyret. (Fiberboks, TV-boks og evt egen router)
  • Vent 30 sekunder
  • Tænd for strømmen til din fiberboks
  • Vent 5 minutter
  • Tænd for strømmen til din tv-boks.

Vi anbefaler genstart i den rækkefølge, da tv-boksen og egen router starter hurtigere op end fiber-boksen. Når fx tv-boksen bliver tændt, før fiber-boksen er klar, leder den automatisk efter netværk, som den ikke kan finde. Derfor vil man skulle genstarte tv-boksen igen.

Tip: Hvis du har Smart WiFi, skal dette også være genstartet, inden du genstarter tv-boksen.

Link til den originale artikel: http://www.fibia.dk/privat/kundeservice/kundecenter/fibia-nyheder/2017/april/derfor-skal-du-genstarte/?utm_campaign=20170407_Nyhedsbrev-Ikke-Kunder_A&utm_medium=email&utm_source=Eloqua&elqTrackId=bca6d5ee7e2344218461794eed039912&elq=2f7b199ead48448fa12f277cf1f761b7&elqaid=668&elqat=1&elqCampaignId=315#derfor-skal-du-genstarte-grid-top

Dette indlæg blev udgivet i Inspiration og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.