Biblen genfortalt med Legoklodser. Det er lige så spændende som det lyder.
Langt de fleste steder taler billederne for sig selv. Men de steder hvor der er talebobler er det på engelsk. Umiddelbart er det ikke det store problem, da det er de mest kendte historier der er genfortalt.
Siden er amerikansk. Det betyder at der er en advarsel om at siden kan indeholde ting der har en moralsk holdning. Desuden er der små advarsler hvis den aktuelle historie indeholder nøgenhed, seksuelt indhold, vold eller banden. Man skal nok tage advarslerne med et gram salt, når man er i Danmark. Historien om Adam og Eva indeholder alle 4 advarsler.
Billedet i dette blogindlæg er, der hvor Gud skaber Eva af et af Adams ribben.
Link til Legobiblen: http://www.bricktestament.com/