Snappers julefilm

Danmarks Kirkelige Mediecenter har lavet 4 film om julen. Filmene varer fra godt 9 til næsten 18 min. De vil være oplagte til morgensamling i klassen i løbet af december.

DKM skriver selv om de 4 film: Var Jesus og Julemanden egentlig venner? Er forventningens glæde bare noget, de voksne har fundet på for at få børn til at vente? Hvorfor holder vi egentlig stadig jul, når nu det er mere end 2000 år siden, at Jesus blev født? Og hvad har juletræer, marcipan, julepynt og gaver egentlig at gøre med Jesu fødsel?

Det er nogle af de spørgsmål, som tøjdyrene Snapper og Topper fra Sigurd fortæller Bibelhistorier, Sigurds historier om at være til og Historier om verdens uretfærdighed prøver at finde svar på, når de sammen med præst Ulla Thorbjørn Hansen fra Roskilde Domsogn går på opdagelse i julens traditioner og betydning, mens julestemningen breder sig. Filmene lægger op til efterfølgende samtale, og formålet med filmene er – udover at vise børnene, at julen handler om mere end gaver og slik – at give børn og voksne en fælles referenceramme, så de sammen kan få en god snak om, hvad der er vigtigt for dem, når de fejrer jul.

Link til Snappers 4 film om julen: https://www.dkm.dk/boern-familier-og-skoler/snappers-julefilm/

Dette indlæg blev udgivet i Video og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.