100 ideer til aktiviteter i matematik

Gyldendal uddannelse udgiver en stor mængde undervisningsmaterialer både i form af bøger og portaler.
Men de udgiver også materialer til gratis download. Et eksempel herpå er “100 ideer til aktiviteter i matematik”. Materialet indeholder ideer til hele skoleforløbet.
Nederst i dette blogindlæg er et direkte link.

Gyldendal skriver bl.a. i indledningen til materialet:

I lærervejledningen til 100 ideer til aktiviteter i matematik finder du en beskrivelse af hver aktivitet, hvor du kan se:

  • hvilke videns- og færdighedsmål fra Fælles Mål, der er i fokus i aktiviteten
  • en beskrivelse af, hvilket formål der er med aktiviteten, samt nogle konkrete anvisninger til, hvordan man kan organisere aktiviteten
  • en beskrivelse af differentieringsforslag til den enkelte aktivitet.

Læringsmål og fagligt fokus

Der er ikke opstillet læringsmål til hver aktivitet, da det ikke er hensigten, at en aktivitet skal have et særligt læringsmål. I beskrivelsen af hver aktivitet er der beskrevet et fagligt fokus, som man som lærer kan bruge, når man udvælger aktiviteterne, så de passer ind i de faglige forløb, man har forberedt og tilrettelagt. Det faglige fokus kan vise, hvilke læringsmål en aktivitet kan understøtte.

Mobiltelefoner og lommeregner

I mange aktiviteter inddrages lommeregner, kamera og videokamera på forskellige måder. Hvis eleverne har mobiltelefoner, og skolens mobilpolitik tillader det, kan man med fordel lade eleverne bruge deres egne mobiltelefoner i de aktiviteter.

Kommunikation om fagord

Til hver aktivitet er en række fagord i fokus. Det er centralt, at eleverne udfordres i deres kommunikation til at inddrage de fagord i videst mulig udstrækning. Man kan konkret udfordre eleverne til at bruge fagordene, eller man kan lade dem forklare betydningen af fagordene efter aktiviteterne.

Link til “100 ideer til aktiviteter i matematik”: http://gyldendal-uddannelse.dk/~/media/GU/download-filer/100%20ideer%20til%20matematik/L%C3%A6rervejledning_v2.ashx

Dette indlæg blev udgivet i Matematik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.